Annonce

Annonce

Svar: Søvn og rytme - 11 mdr.


6. april 2020

Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære M.

Tak for dit brev og velkommen til :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig...

Du slutter dit brev af med at nævne, at din dreng har stor afføring 5-7 gange dagligt og altid har haft det. Og du nævner også, at han vågner med afføring kl 05 og ikke kan sove videre derefter.. Jeg får derfor lidt indtryk af, at hans mave eller afføring generer ham. Og selvom det er godt, at han har gang i maven, så lyder det faktisk til at være meget hyppig afføring...

Når børn har meget hyppige afføringer og også tynde afføringer - som han måske har? - så er det altid en god idé at se på kosten og sammensætningen af hans kost. I skal naturligvis sikre jer, at han ikke er syg, at der ikke er en fysiologisk forklaring, men det går jeg ud fra, at I har talt med sundhedsplejerske og/eller læge omkring.

Spiser I og han meget sundt? Hvis han får for mange fibre, frugt, saft eller juice i sin kost, så vil dette give en livlig tarmmotorik. Og en kost ændring med færre fibre og mindre sukker (f.eks. frugtsukker) kan derfor være en god idé.

Det er godt, at han spiser fiberholdigt brød, men det bør være brød uden hele kerner. Når I giver ham grøntsager, så er det vigtigt, at disse er kogt, så han ikke spiser for meget råkost. Giv ham stadig frugt og bær men ikke i for store mængder og giv ham ikke f.eks. saft/juice - giv ham vand af kop.

Sørg for at han ikke spiser for fedtfattigt, giv ham stadig mme i grød og mos, kom smør på brødet, sørg for at han kan tygge maden tilstrækkeligt - giv ham mad, som er i en konsistens, som han kan bearbejde i munden og være opmærksom på, at maden ikke kommer hel og ufordøjet igennem systemet. I må tjekke bleen for at se, om afføringen bærer præg af at maden ikke er fordøjet tilstrækkeligt...

Jeg tænker, at hvis I kan få lidt styr på de hyppige afføringer og den maveuro, som disse må medføre, så vil det være med til at give lidt mere rolig søvn og derfor måske også lidt mere rytme...

Jeres dreng har en tidlig søvnfase - hvilket betyder, at han står tidligt op og sover tidligt hele dagen igennem og naturligt derfor også går tidligt i seng. Og det må han gerne, der er intet i vejen for, at han har den rytme, som han har. Det er dog sådan, at søvnen ofte bliver lettere og mere urolig i takt med, at man bevæger sig igennem natten, og jo tidligere nattesøvnen starter, jo mere urolig vil man ofte opleve at søvnen bliver. Derfor kan der være noget godt i at hjælpe ham til at sove lidt senere til natten. Hvis han kunne begynde at sove kl 19-19.30 i stedet for allerede kl 18, så ville det også kunne gøre en forskel hos jer.

Jeg er med på, at han lige nu er så træt sidst på dagen, at I nærmest ikke kan holde ham vågen, og at et bad her derfor er svært at få indført. I stedet kan I forsøge med et bad midt på dagen, fordi det kan være med til at rykke ...


Annonce

... hans middagslur og samtidig forlænge hans middagslur lidt. Hvis han på den måde kan vågne senere af sin middagslur, så vil I også kunne putte ham lidt senere til natten og på den måde ved at ændre lidt på rytmen dagen igennem få ændret hele rytmen lidt.

Det vil også være rigtig godt, hvis I kan indføre et godnatmåltid som en fast del af hans putteritual. Det kan være med til at mætte ham lidt ekstra til natten og sikre, at han ikke vågner, fordi han reelt er sulten. Han må stadig gerne få to flasker i døgnet, disse liger ofte før middagslur og aften eller aften og sen aften - hos jer lyder det som om, at aften og sen aften vil fungere bedst.

Mit forslag til en dagsplan ser derfor således ud:

Morgen 06-06.30: Havregrød, vand af kop.

Tilbydes et mellemmåltid - ½ bolle med smør, ost, og lidt frisk frugt/bær. Vand af kop.

Puttes til dagens første lur mellem kl 8-9, alt efter hvor tidligt han er stået op...

Frokost 11.30: Tilbydes rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, godt kogte pastaskruer, ½ hårdkogt æg, stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle) og suppleres også stadig gerne med lidt grøntsagsmos. Det må meget gerne være rester fra aftensmaden. Frokost kan være kold eller varm. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Tilbydes en banan sammen med lidt mme af en kop - og puttes til middagslur - måske omkring kl 13.30-14 - afhængig af, hvor lang formiddagsluren har været...

Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Tilbydes evt. max 100 ml tykmælk med lidt revne æbler.. vand af kop.

Aften 17.30-18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker, små stykker og større stykker og også moset mad. Vand af kop.

Tilbydes en godnatgrød ca 19.. og får derefter børstet tænder...

Flaske og puttes til natten ca 19.30...

Sen aften 23: Drømmeflaske og sover videre uden yderligere mælk til næste morgen, hvor dagen så starter med grød.

Ud over at arbejde lidt på at ændre rytmen, så den kommer til at ligge lidt senere, så kan det også være en god idé, at du giver ham en drømmeflaske sen aften. Du skriver, at han får flaske, når han puttes - og at du de sidste nætter har givet flaske kl 01.30 og 04.30... og jeg tænker altså, at du skal prøve at give ham en drømmeflaske sen aften, før du selv går i seng, fordi det så kan gøre, at han ikke behøver vågne om natten for at få sit mælkebehov stillet...

Hvis I synes, at det er svært med mellemmåltidet før formiddagsluren kan dette som nu også gives, når han vågner af sin formiddagslur...

Jeg håber, at min dagsplan giver lidt idé til, hvordan en rytme kan se ud, og at mine tanker i øvrigt hjælper jer lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex

Sele til barnevogn

Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.

Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.

Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine altid venlige svar - de giver os noget at tænke over - og lidt ro til det bekymrede moderhjerte ...

Mor til Magnus 15 måneder


Annonce